Søgeord

    Hvad er long tail-søgeord (long tail keywords)?

    Af Michael Knudsen, Google Ads-specialist · Opdateret

    Long-tail-søgeord · Long tail keywords

    Long tail-søgeord (longtail) er lange og specifikke søgninger, typisk på tre ord eller flere, som hver især har lav søgevolumen. Eksempel: "vandtæt løbejakke dame str. M" frem for "løbejakke". De konverterer ofte bedre end korte søgninger, fordi kunden ved præcis, hvad hun vil have. Tilsammen udgør de en stor del af al søgetrafik.

    Hvad er long tail-søgeord?

    Navnet kommer fra en graf. Sorterer du alle søgninger i en branche efter volumen, får du nogle få korte søgninger med meget volumen øverst, "hovedet", og derefter en lang hale af tusindvis af specifikke søgninger, som hver kun søges få gange om måneden. Begrebet blev gjort kendt af Chris Anderson i Wired i 2004. I SEO er pointen, at halen tilsammen er større end hovedet. I Google Ads er pointen en anden: halen er der, hvor købslysten er højest.

    TypeEksempelVolumenTypisk købslyst
    Short tail (head term)løbejakkeHøjLav til middel
    Mid tailløbejakke dameMiddelMiddel
    Long tailvandtæt løbejakke dame med hætteLavHøj
    Long-tail-søgeord (Long tail keywords) forklaret: Lange, specifikke søgninger med lav volumen hver for sig, men ofte høj købsintention. Tilsammen udgør de en stor del af alle søgninger.

    Long tail i Google Ads er noget andet end i SEO

    I SEO skriver man indhold til long tail-søgninger, én side ad gangen. I Google Ads skal du ikke oprette tusindvis af søgeord for at ramme halen. Det gør matchtyperne for dig. Et søgeord på bredt match eller sætningsmatch fanger de lange varianter automatisk, og Google matcher desuden nære varianter. Du rammer long tail ved at have de rigtige, korte søgeord og læse dine søgetermer, ikke ved at skrive alle varianter op.

    Det er også derfor, de fleste long tail-søgeord, du opretter direkte, ender med statussen Lav søgevolumen. Ifølge Googles hjælpeside om lav søgevolumen får et søgeord den status, når der er meget lidt eller ingen søgehistorik på Google. Søgeordet er inaktivt, indtil volumen stiger. Det skader ikke kontoen, men det gør heller ingenting.

    Hvornår skal du bruge long tail-søgeord?

    • Når den korte søgning er for bred. "Sofa" er dyr og blandet. "3 personers sofa i bouclé" fortæller præcis, hvad kunden vil have. Her kan et sætningssøgeord på den lange variant give bedre kontrol end bredt match på "sofa".
    • Når du har en smal vare. Sælger du reservedele, modelnumre eller nicheprodukter, er næsten alle dine søgninger long tail. Her er produkttitler og et godt feed vigtigere end søgeord.
    • Når budgettet er lille. Med et lille budget kan du ikke vinde de brede søgninger. Fokusér på de specifikke, hvor du er mest relevant.
    Eksempel: kort vs. lang søgning i samme konto
    "løbejakke": CPC / konverteringsrate
    4 kr. / 1,0 %
    "vandtæt løbejakke dame": CPC / konverteringsrate
    3 kr. / 3,5 %
    CPA kort søgning
    400 kr.
    CPA lang søgning
    Ca. 86 kr.

    Den lange søgning har en brøkdel af volumen, men koster under en fjerdedel pr. salg.

    Long tail i Shopping og Performance Max

    I Google Shopping og PMax er der ingen søgeord. Her afgør dit produktfeed, hvilke long tail-søgninger du vises på. En produkttitel som "Løbejakke" rammer ingenting specifikt. "Vandtæt løbejakke til damer med hætte, sort" rammer mange lange søgninger. Produkttitler er derfor den vigtigste long tail-optimering, en webshop kan lave.

    Faldgruber fra praksis

    • Hundredvis af long tail-søgeord, der aldrig vises. Lav søgevolumen er ikke en fejl, men det er støj i kontoen. Lad bredt match og sætningsmatch gøre arbejdet.
    • Keyword Planner viser 0. Søgeordsplanlægningen viser ofte 0 eller "-" for lange søgninger. Det betyder ikke, at ingen søger. Det betyder, at Google ikke viser tallet. Se Keyword Planner.
    • Long tail som undskyldning for SKAG. At oprette en annoncegruppe pr. lang søgning splitter dataene unødigt. Se kontostruktur.
    • Søgetermerne læses ikke. Long tail-trafik gemmer sig i søgetermsrapporten. Det er dér, du finder både guldet og de søgninger, der skal udelukkes.

    Long tail er mindre et sæt søgeord og mere en måde at tænke på: jo mere præcist kunden søger, jo tættere er hun på et køb. Spørg din AdWords-specialist, hvordan kontoen fanger de lange søgninger, og hvor ofte søgetermerne bliver læst. I søgekampagner er svaret vigtigere end antallet af søgeord.

    Google Search Ads der rammer de købsklare søgninger

    Jeg bygger søgekampagner, der fanger de specifikke søgninger, hvor kunden er klar til at købe. Se hvordan.

    Google Search Ads der rammer de købsklare søgninger

    Ofte stillede spørgsmål om Long-tail-søgeord

    Hvad er et long tail-søgeord?

    En lang og specifik søgning, typisk på tre ord eller flere, med lav søgevolumen. Fx "vandtæt løbejakke dame med hætte" i stedet for "løbejakke". Long tail-søgninger har ofte højere købslyst end korte søgninger.

    Hvad er forskellen på short tail og long tail?

    Short tail er korte, brede søgninger med høj volumen og blandet hensigt, fx "løbejakke". Long tail er lange, specifikke søgninger med lav volumen og tydelig hensigt.

    Hvorfor står mit søgeord som Lav søgevolumen?

    Fordi der er meget lidt eller ingen søgehistorik på Google for præcis det søgeord. Det er inaktivt, indtil volumen stiger. Brug et kortere søgeord med bredt eller sætningsmatch i stedet.

    Skal jeg oprette alle long tail-søgeord i Google Ads?

    Nej. Matchtyperne fanger de lange varianter for dig. Opret de vigtige, korte søgeord, og læs søgetermerne for at se, hvilke lange søgninger du faktisk vises på.

    Relaterede begreber

    Start min transformation