Værktøjer og konto

    Google Ads experiments: sådan A/B-tester du med kampagneeksperimenter

    Af Michael Knudsen, Google Ads-specialist · Opdateret

    Kampagneeksperimenter · Google Ads experiments

    Et kampagneeksperiment (Google Ads experiment) er en indbygget A/B-test, hvor Google kopierer en eksisterende kampagne, du ændrer én ting i kopien, og budget og trafik deles mellem original og eksperiment. Efter testperioden sammenligner Google resultaterne og viser, om forskellen er statistisk sikker. Vinderen kan anvendes på den oprindelige kampagne eller gøres til en ny.

    Hvad er et kampagneeksperiment i Google Ads?

    Den mest almindelige måde at teste på i Google Ads er at ændre noget og se, om tallene bliver bedre. Problemet er, at alt andet også ændrer sig samtidig: sæson, konkurrenter, priser, vejret. Et kampagneeksperiment løser det ved at køre før og efter på samme tid. Halvdelen af trafikken ser den gamle opsætning, den anden halvdel den nye, og forskellen skyldes ændringen. Det er princippet i enhver A/B-test, bygget ind i Google Ads.

    Kampagneeksperimenter (Google Ads experiments) forklaret: Googles indbyggede A/B-test, hvor en kopi af en kampagne med én ændring kører side om side med originalen.

    Typer af eksperimenter

    Eksperimenttyper på siden Eksperimenter
    TypeKampagnerTypisk test
    Tilpassede eksperimenterSøgning, display (og video, hotel)Budstrategi, ROAS-mål, matchtyper, landingsside
    AnnoncevarianterSøgningNy tekst i mange annoncer på én gang
    AI Max-eksperimenterSøgningAI Max slået til eller fra, 50/50
    Performance Max-eksperimenterPerformance MaxFx PMax mod Shopping eller med og uden en funktion
    Demand Gen-eksperimenterDemand GenKreativer og målgrupper
    VideoeksperimenterVideo2-4 grupper, måles på brandløft eller konverteringer

    Bemærk at tilpassede eksperimenter ifølge Googles hjælpeside om tilpassede eksperimenter ikke findes til Shopping-kampagner. For webshops betyder det, at budstrategitests i standard Shopping må laves på anden vis, fx med to kampagner på hver sin halvdel af sortimentet.

    Cookiebaseret eller søgningsbaseret opdeling

    OpdelingSådan virker denBrug den når
    CookiebaseretHver bruger ser kun én versionStandard. Bedst til budstrategier og landingssider
    SøgningsbaseretFordeles tilfældigt pr. søgning. Samme bruger kan se beggeDu vil have et resultat hurtigere og testen ikke påvirkes af gentagne besøg

    Google anbefaler 50/50 for den bedste sammenligning. Du kan planlægge op til 5 eksperimenter pr. kampagne, men kun ét kan køre ad gangen.

    Sådan opsætter du et kampagneeksperiment

    Sådan finder du det i Google Ads
    1. Eksperimenter
    2. Alle eksperimenter
    3. + (nyt eksperiment)

    Eksperimenter ligger i venstremenuen. Vælg type, basiskampagne, ændring, opdeling og datoer.

    1. Vælg én ændring. Ændrer du både budstrategi og annoncer, ved du ikke, hvad der virkede.
    2. Skriv hypotesen ned. "Mål-ROAS 450 % i stedet for 400 % giver højere dækningsbidrag" er en hypotese. "Lad os se hvad der sker" er ikke.
    3. Vælg den metrik, der afgør det. Konverteringsværdi, CPA eller profit, ikke klik.
    4. Lad det køre længe nok. Mindst 4 uger og helst så længe, at hver side har haft en god mængde konverteringer.
    5. Rør ikke originalen. Ændringer i basiskampagnen synkroniseres ikke til eksperimentet og ødelægger sammenligningen.

    Sådan læser du resultatet

    Google viser forskellen pr. metrik med et konfidensinterval og markerer, når et resultat er statistisk signifikant. Et grønt tal efter fem dage er dog sjældent nok. Konverteringer tikker ind i dagevis efter klikket, så de sidste dage i testen er aldrig færdige. Se konverteringsforsinkelse. Når budstrategien ændres, har eksperimentet desuden en læringsperiode i starten, som trækker resultatet ned.

    Eksempel: test af ROAS-mål
    Original: Mål-ROAS 400 %
    Forbrug 20.000 kr., værdi ekskl. moms 84.000 kr.
    Eksperiment: Mål-ROAS 500 %
    Forbrug 15.000 kr., værdi ekskl. moms 72.000 kr.
    Dækningsbidrag ved 40 % dækningsgrad minus forbrug
    Original: 33.600 - 20.000 = 13.600 kr. Eksperiment: 28.800 - 15.000 = 13.800 kr.

    Næsten samme overskud for 5.000 kr. mindre forbrug. Om det er en vinder, afhænger af, om du vil have vækst eller marginal.

    Faldgruber fra praksis

    • For lidt data. En kampagne med 20 konverteringer om måneden kan ikke bære et 50/50-eksperiment. Hver side får for lidt til at lære og for lidt til at vise noget.
    • Kort test i højsæson. En test, der starter i uge 46 og slutter i uge 48, måler Black Week, ikke din ændring.
    • Vinderen bliver ikke anvendt. Husk at anvende eller afslutte eksperimentet. Et glemt eksperiment kører videre med halvdelen af trafikken.

    De bedste tests er dem, der besvarer et forretningsspørgsmål. Spørg din Google Ads-specialist, hvilke eksperimenter der har kørt det sidste år, og hvad de lærte jer. En PPC-specialist bør kunne vise mindst ét.

    En PPC-specialist, der tester i stedet for at gætte

    Store ændringer køres som eksperimenter og måles på overskud. Se hvordan jeg arbejder.

    En PPC-specialist, der tester i stedet for at gætte

    Ofte stillede spørgsmål om Kampagneeksperimenter

    Hvordan laver man en A/B-test i Google Ads?

    Gå til Eksperimenter i venstremenuen, opret et nyt eksperiment, vælg den kampagne der skal testes, lav én ændring og del trafikken 50/50. Lad det køre mindst 4 uger.

    Hvor længe skal et Google Ads eksperiment køre?

    Mindst 4 uger, og længere hvis kampagnen har få konverteringer. Google anbefaler 4-6 uger for videoeksperimenter. Træk konverteringsforsinkelse og læringsperiode fra, når du læser resultatet.

    Kan man lave eksperimenter i Shopping-kampagner?

    Ikke med tilpassede eksperimenter, som kun findes til søge-, display-, video- og hotelkampagner. Performance Max har sine egne eksperimenter.

    Hvad sker der, når eksperimentet er slut?

    Du kan anvende ændringen på den oprindelige kampagne eller gøre eksperimentet til en selvstændig kampagne. Data fra testen bevares i begge tilfælde.

    Relaterede begreber

    Start min transformation