Værktøjer og konto

    Hvad er auction insights (auktionsindsigt)?

    Af Michael Knudsen, Google Ads-specialist · Opdateret

    Auktionsindsigt · Auction insights

    Auktionsindsigt (auction insights) er en rapport i Google Ads, der sammenligner dine annoncer med de andre annoncører, der deltager i de samme auktioner. Den viser fx hvor stor en andel af visningerne hver af jer får, hvor ofte I vises samtidig, og hvor ofte de står over dig. Den findes for søge-, Shopping- og Performance Max-kampagner.

    Hvad er auction insights (auktionsindsigt)?

    Hver gang nogen søger, holder Google en auktion om annoncepladserne. Du ser kun dit eget resultat: visninger, klik og pris. Auktionsindsigt løfter lidt på tæppet og viser, hvem der ellers var med i de samme auktioner, og hvordan du klarer dig mod dem. Navnene er domæner, fx konkurrent.dk, og tallene er procenter. Du får ingen tal for deres bud, budgetter eller salg. Selve annoncerne ser du heller ikke. Dem finder du i Google Ads Transparency Center. Rapporten bruges mest i søgeannoncer og Shopping, hvor konkurrencen afgør, hvad du betaler pr. klik.

    Auktionsindsigt (Auction insights) forklaret: Rapport i Google Ads, der viser hvilke andre annoncører du møder i auktionerne, og hvor ofte de står over dig.

    Kolonnerne i auktionsindsigt

    Kolonne (dansk)EngelskHvad den viser
    EksponeringsandelImpression shareHvor stor en andel af de mulige visninger hver annoncør fik
    OverlapningsrateOverlap rateHvor ofte den anden annoncør blev vist, når du også blev vist
    Procentdel for højere konkurrentannoncebudPosition above rateHvor ofte den anden stod over dig, når I blev vist samtidig
    Rate for visning øverst på sidenTop of page rateHvor ofte annoncen stod over de organiske resultater
    Rate for visning allerøverst på sidenAbs. top of page rateHvor ofte annoncen var den allerførste
    UdkonkurreringsandelOutranking shareHvor ofte du stod over den anden, eller blev vist når de ikke gjorde

    For Shopping-kampagner er der ifølge Googles hjælpeside om auktionsindsigt kun tre målinger: eksponeringsandel, overlapningsrate og udkonkurreringsandel. Placeringskolonnerne findes kun for søgekampagner, og for Performance Max opdeles rapporten i Søgning og Shopping. Eksponeringsandelen er den samme målestok, du kender fra kampagneoversigten, bare sat over for de andre. Klikandel er ikke med i rapporten. Den finder du som kolonne i selve Shopping-kampagnen.

    Sådan finder du auktionsindsigt

    Sådan finder du det i Google Ads
    1. Kampagner
    2. Kampagner, Annoncegrupper eller Søgeord
    3. Markér de rækker, du vil se
    4. Auktionsindsigt

    Har du valgt en blanding af kampagnetyper, skal du vælge Søgekampagner eller Shopping-kampagner i rullemenuen. For Performance Max findes rapporten kun på konto- og kampagneniveau.

    Rapporten viser kun data, når der er nok aktivitet, og annoncører med under 10 % eksponeringsandel bliver ikke vist. Søgepartnere tæller ikke med.

    Hvornår bruger man auktionsindsigt?

    • Når CPC pludselig stiger. Er der kommet en ny annoncør ind med høj overlapningsrate, eller er en eksisterende begyndt at stå over dig oftere? Så er forklaringen ofte konkurrence, ikke en fejl i kontoen. Se CPC.
    • Når trafikken falder. Faldet i din egen eksponeringsandel kan ses side om side med, hvem der har taget den.
    • På brand-søgninger. Står en anden ofte over dig på dit eget navn, er det et signal om, at nogen byder på dit brand.
    • Inden en sæson. Sammenlign oktober med november sidste år, og se hvem der skruer op i Black Week.

    Faldgruber: auktionsindsigt viser ikke dine konkurrenter

    Det vigtigste at forstå: rapporten viser dem, du møder i auktionerne. Det er ikke det samme som dem, du konkurrerer med om kunder.

    • Store markedspladser fylder. I Google Shopping står Amazon, Temu og prissammenligningstjenester ofte øverst. De byder på alt og overlapper dig derfor, uden at de nødvendigvis tager dine kunder.
    • Brede søgeord giver støj. Byder du på brede matchtyper, møder du annoncører fra helt andre brancher, der rammer de samme søgninger.
    • Ingen pris, intet budget, intet resultat. Rapporten viser ikke, hvad de andre betaler, hvad de sælger, eller om de tjener penge. En konkurrent med høj eksponeringsandel kan sagtens tabe penge på hvert klik.
    Lad være med at jagte en konkurrents eksponeringsandel. Mere synlighed koster højere bud, og Ad Rank handler også om annoncens kvalitet. Det rigtige spørgsmål er altid, om de ekstra klik er rentable for dig. Det er netop den vurdering, mange webshops søger hjælp til Google Ads til.

    Søgekampagner bygget på dine tal

    Jeg bruger konkurrencedata som en del af billedet, men styrer efter hvad der er rentabelt for din forretning.

    Søgekampagner bygget på dine tal

    Ofte stillede spørgsmål om Auktionsindsigt

    Hvad viser auktionsindsigt i Google Ads?

    Hvilke andre annoncører der deltager i de samme auktioner som dig, hvor stor en andel af visningerne de får, og hvor ofte de står over eller under dig.

    Hvad betyder overlapningsrate?

    Hvor ofte en anden annoncør blev vist, når din annonce også blev vist. En overlapningsrate på 60 % betyder, at de var med i 6 ud af 10 af dine visninger.

    Hvad er udkonkurreringsandel?

    Hvor ofte din annonce stod højere end den anden annoncørs, plus de gange du blev vist og de ikke gjorde. Jo højere, jo oftere vinder du over dem.

    Kan man se auktionsindsigt for Performance Max?

    Ja, men kun på konto- og kampagneniveau, opdelt på Søgning og Shopping. Ikke for enkelte produkter eller asset-grupper.

    Relaterede begreber

    Start min transformation